FORANDRING er meget nemmere at snakke om, end rent faktisk at udføre!

For der er noget der hedder TRANSFORMATIONSPROCESSEN, og den tvinger os mennesker til rent faktisk, at bevæge os ud af hovedet og ned i kroppen, og det kan være ubehageligt for de fleste.

For her ligger fortidens ting og sager, frygte, sår, og gamle traumatiske oplevelser, og selvom det er oplevelser der skete engang, så kan det ligge i kroppen, som en uforløst følelse, der sabotere, og lukker ned for at have lyst til at gå videre.

“Jeg vil jo rigtig gerne opnå det her mål”.

Kan det være, at man tænker.

“Jeg ønsker jo virkelig, at tage disse nye skridt i mit liv”.

Enten væk fra en situation, som ikke er holdbar mere, eller hen mod et sted, der bare lyser op med glad og dyb mening.

Du ved hvad du vil og alligevel kan det være, at du oplever, at du sabotere dig selv.

Hvorfor mon?

Fordi fortiden kan fængsle gode intentioner om at tage nye skridt, fordi fortiden ligger i kroppen som et usynligt fængsel, der afholder dig fra at træde nye skridt.

Sår som du har rationaliseret os til at du alligevel ikke kan gøre noget ved, kan ligge og følelsesmæssigt holde dig tilbage, fra at tage nye skridt.

“Jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det”, er den rationelle tanke.

Og det er jo rigtigt nok.

Sket er sket, MEN den energi der ligger i dig der hedder “jeg er såret, jeg er chokeret, jeg er lammet, og jeg er blevet dybt skuffet eller sorgfuld” DEN kan man rent faktisk godt gøre noget ved.

Og når den er opløst og helet, så kan du træde videre og lade fortid være fortid!