TAT står for (Tapas Akupressur teknik)

Jeg kalder TAT for en neurologisk afprogrammeringsteknik.

TAT kunne i min verden lige så godt stå for:

Total Absolute Transformation 🙏

Jeg har arbejdet med personlig udvikling i mange år og har konstateret, at når vi bliver mere bevidste og kloge på vores problematikker og udfordringer i livet, er der en risiko for at vi kan tale / tænke os godt og grundigt ind i det og sidde rigtigt fast.
Derfor var det en lettelse at møde TAT som er en forbavsende hurtig og effektiv neurologisk healingsmetode.

Hvad kan TAT bruges på?

TAT kan anvendes på et bredt spektrum af problemer spændende fra gamle problemkomplekser, du nærmest har opgivet at ændre på, til problemer med stress, selvværd og sorg og mere uspecifikke problemer som tristhed, magtesløshed, vrede og bitterhed. Problemer på arbejdspladsen eller i parforholdet kan nærmest fordampe, når man arbejder med TAT. Listen med livsområder, hvor TAT virker, er nærmest uendelig, da TAT går ind og heler kroppens og sindets ubalancer, så de selvhelbredende kræfter kan komme til.

Det er en nænsom metode.

Metoden er blid og nænsom, fordi man ikke behøver at konfrontere sig med de ubehagelige oplevelser, når det er i dit system kan det blive healet, for vi behøver ikke at snakke om det. Du ved at det er der og det er nok.

Helingen bevirker, at de (tanke) mønstre man har udviklet, for at kunne leve med fx lavt selvværd eller angst, forsvinder – man behøver ikke at bruge en masse energi på at udfordre sig selv og “arbejde” med problemet. Man kan let selv lære at bruge metoden, og derved få et værdifuldt redskab, som man kan bruge til at forbedre sin livskvalitet og komme i bedre kontakt med sig selv – resten af livet.

TAT positionen sætter dig i forbindelse med dit højere selv.

Det er et genialt redskab i selvudvikling generelt, forandring kan føltes faretruende i nervesystemet og i tankerne. I TAT – positionen kommer man i forbindelse med sit højere selv, derfor kan man opleve forandringer, som man ikke troede var mulige. Man behøver ikke at tro på noget højere for at få forbindelse til det, “det der får blomster til at gro og sår til at hele’.

Hvordan tager man positionen?

Når man laver TAT berører man nogle akupunkturpunkter på hovedet – kaldet Positionen (se billedet til højre) . Man holder selv på disse punkter, mens man lytter til eller selv læser en sætning, der understøtter helingen – dette kaldes et Trin. Der er 10 – 15 Trin i en behandling. En session tager 30 – 90 minutter, det er også en metode man kan lære at bruge på sig selv.

Klient udtalelse

Læs mere om amerikaneren Tapas og historien bagved TAT her:

http://www.tatlife.com/about