Vi skal finde os selv på ny!

Hjælp: Et farmprojekt i Sydafrika slog bunden ud af Janne Ringius, men hun fandt vejen på ny og arbejder nu med at hjælpe andre.

Af Lars Ahn Pedersen

Roskilde: Der er altid en vej ud af mørket.

Sådan skriver den alternative behandler Janne Ringius på sin hjemmeside www.hjertetstid.dk, og som hun også skriver, er det nemt at sige den slags, men i hendes tilfælde ved hun virkelig, hvad hun taler om.

Hun nåede selv at ramme bunden og få slået alt det, hun troede på, i stumper og stykker efter et eventyr i Afrika, inden hun fandt vejen ind i sig selv igen.

– Jeg har fået den bedste uddannelse, man kan få, men jeg vil aldrig anbefale den til andre. I stedet vil jeg gerne vise mennesker, at det ikke behøver være så smertefuldt at finde sin vej hjem til sig selv, siger 48-årige Janne Ringius.

Hun flyttede til Ågerup i 2014 og har siden sidste sommer haft lokale i Det Blå Behandlerhus i Blågårdsstræde i Roskilde, hvor hun tilbyder behandling og terapi.

Men for at forstå hvordan hun er havnet her, går turen først til Afrika …

Fest og farver
——————-

Janne Ringius voksede op i Præstø og siger, at hun var et barn med stor usikkerhed, angst og bekymring.

– Det var der ingen, der kunne se, fordi jeg var rigtig god til at smile og lytte til andres problemer. Som barn gør man sig tanker om, hvad livet handler om. Jeg fandt aldrig svar. Jeg fulgte bare med og var god til at lytte. Så slipper man for at tænke på sine egne følelser, siger hun.

Så da hun var blevet færdig med handelsskolen, vidste hun ikke, hvad hun ville og blev shippingelev i Mærsk Line, selv om branchen egentlig ikke sagde hende noget.

På det tidspunkt havde hun en kæreste, der blev udstationeret i Ghana, og da han inviterede hende derned, tog hun af sted og endte med at blive boende i seks år, selv om han rejste videre efter to år. Undervejs fik hun arbejde i et lokalt ananasfirma og blev repræsentant for en belgisk containervirksomhed og levede et liv i »fest og farver«, som hun udtrykker det, men samtidig også et lokalt liv, da netværket og vennerne var mennesker med fast base i Ghana.

Da hun nærmede sig de 30 år, besøgte hun en ven, som boede i Chile, og som stod til at skulle udstationeres i USA. De besluttede spontant, at der nok var en mening med, at de begge var single, og at den måtte være, at det skulle være dem, så Janne Ringius sagde sit job i Ghana op.

– Men så blev han i stedet sendt til Durban i Sydafrika. Det gik også op for os, at vi ikke kendte hinanden så godt og ikke rigtig passede sammen. Så føler man sig pludselig meget langt hjemmefra, siger hun.

Drømmen
—————

I første omgang overvejede Janne Ringius, om tiden var inde til at tage hjem til Danmark, men så valgte hun at besøge en bekendt, som boede i et fællesskab i Cape Town.

Her mødte hun en gruppe mennesker, som fik hende til at se på livet på en helt ny måde, og hun mødte også en mand, som hun siden giftede sig med. Han havde en masse filosofiske og spirituelle tanker om, hvordan man kunne drive en farm på en helt ny måde sammen med de lokale indbyggere, og det projekt lagde Janne Ringius al sin energi i.

– Selvom jeg faktisk var et menneske, der ikke havde så meget tillid til mennesker, så puttede jeg al min tro og tillid i ham. I dag kan jeg se, at jeg drømte om at møde én, som kunne passe på mig og beskytte mig i et liv, som på en eller anden måde ikke gav mening for mig. På trods af at jeg så meget selvstændig ud udefra, så var jeg bange og hæmmet i de fleste af mine livsprocesser. Så jeg overgav mig til denne stærke mand, der havde store planer og tanker om, hvordan et liv kunne leves, siger hun.

Ægteparret erhvervede sig en gård og noget jord og drev det som et alternativt udviklingsprogram.

– Inderst inde vidste jeg, at en masse verdener ville støde sammen både i vores projekt, men også inden i mig, og at jeg ville befinde mig midt imellem alle disse kontraster. Men da jeg ikke havde lært at sige stop eller sætte grænser, fortsatte jeg med min tillærte »hjælpertrøje«, og min rolle i det hele blev at være buffer for andre, siger hun.

Lus mellem to negle
—————————-

Det viste sig snart, at teorien bag farmprojektet ikke fungerede i praksis, men Janne Ringius nægtede i lang tid at se sandheden i øjnene.

– I dag kan jeg se, at det skreg inden i mig, fordi jeg aldrig havde lært at lytte til mine følelser. Der var et fint og stærkt teoretisk grundlag for vores projekt, men vi havde jo med mennesker at gøre, og så var vi også selv mennesker. Virkeligheden ser altid anderledes ud end teorien. Manden i mit liv var hele tanken bagved projektet, og ud fra hvad jeg ser i dag, så blev han mere og mere en diktatorisk leder, der gennem temmelig skrappe metoder forsøgte at få samfundet på farmen til at blive en succes. Jeg stod som lusen mellem to negle. Jeg ønskede virkelig at støtte ham, og det som han forsøgte at skabe, men samtidig havde jeg en skrigende angst i min mave, som fortalte mig, at der manglede noget fundamentalt pædagogisk og psykologisk kærligt i hele teorien. Jeg var megaforvirret over, hvad jeg skulle gøre. Jeg turde ikke at sige fra, for hvor ville jeg være uden ham i mit liv? Jeg blev hende, der rendte rundt og forsøgte at balancere alle de kaotiske og smertefulde situationer, som var vores dagligdag på farmen, siger hun.

Sammenbruddet
————————

Til sidst løb tingene helt ud af kontrol, og Janne Ringius så de værste sider af den menneskelige natur.

I projektets grundlag stod der, at alle har en ret til ikke bare overleve men at leve, og at finde ro og balance i deres liv, således at de kan blive den bedste version af sig selv. Når man er det, så har man alt at kunne tilføre samfundet. Men der manglede tålmodighed og den pædagogiske vinkel til at arbejde med, at folk kom derhen, så resultatet var at grådigheden og misundelsen tog over, forklarer hun.

Hendes mand flyttede både fra gården og hende og efterlod ansvaret for at få ryddet op efter projektet, og der var stadigvæk over 100 mennesker, der skulle brødfødes.

– Det er lidt ironisk. Jeg holdt krampagtigt fast i ham, fordi jeg ikke helt kunne se, hvordan jeg skulle leve et liv uden ham. Jeg havde jo gjort ham til hele min mening, på trods af at han var den direkte kilde til så meget smerte og kaos inden i mig. I dag kan jeg godt se, at han slet ikke var det, som jeg ønskede så meget. Han havde kæmpestore flotte tanker og en karisma til at få folk til at lytte, men den fundamentale kærlighed og balance, som altid skal komme i sådanne stærke tanker, den manglede. Den har jeg til gengæld fundet i mig selv og mit eget liv i dag, siger hun, siger hun.

Delt i to
————

Janne Ringius bruger i dag erfaringerne fra tiden i Sydafrika i sit arbejde som terapeut, når hun hjælper andre i lignende, omend måske knapt så ekstreme, situationer.

– I virkeligheden er følelser af modløshed, lammelse og angst jo nok til, at man hænger fast et sted, som ikke er rart at være. Mange har vænnet sig til at være dér, men hvorfor det? Jeg ved, at livet er en proces, og vi skal nogen gange arbejde hårdt for ikke at sidde fast i hårde følelser, men hvis vi ikke gør det, så kan vi ende med at miste vores egen fornemmelse for os selv, og hvad vi har brug for, så farer vi vild og mister os selv, siger hun.

– Vi er i bund og grund delt op i vores tanker på den ene side, og vores følelser på den anden side, og de to er tit ikke i balance med hinanden. Teorien ligger i hovedet, og det kan sagtens være, at vi fuldstændig forstår den, men i vores krop ligger alle de ting, vi har oplevet i vores liv, og der kan være mange sårede følelser eller frygte, der begynder at røre på sig, når vi forsøger at gøre teorien til praksis. Jeg gik imod min indre stemme ved kun at være i hovedet, selv om det skreg inde i mig, siger hun.

En ny begyndelse
————————

Med hjælp fra andre lykkedes at få afviklet projektet i Sydafrika, så alle de involverede mennesker blev genhuset, mens gården blev solgt til en nabo. I 2002 vendte hun hjem til Danmark og skulle til at finde sig selv på ny.

Mens hun boede i Sydafrika, havde hun fået stor interesse for healing, terapi og det spirituelle, men det gik op for hende, at hun ikke havde draget lære af det, fordi hun ikke havde lyttet til sine egne følelser. Vendepunktet kom, da hun i 2005 blev inviteret til et bryllup i Nordindien.

– Jeg blev inviteret af en kvinde, som siden er blevet min hjerteveninde. Jeg endte med at blive i Indien i tre måneder hos en lokal familie, som jeg i dag vil kalde min spirituelle familie. De har givet mig så meget, og jeg kan se, at de rent faktisk lever præcis den teori, som blev skrevet ned på tørt papir i Sydafrika, siger hun.

Du er ikke alene
———————-

Janne Ringius har valgt at fortælle sin historie, fordi hun håber, andre kan lære af den.

– Mit budskab er, at du ikke er alene. Jeg ved selv, hvad det vil sige at rode rundt i et helvede af smerte, angst og depression og stadigvæk finde styrken til at smile og være buffer for andres frustrationer. Jeg har fundet min vej nu. Jeg vil ikke sige, at jeg har fundet mig selv igen, for dér hvor jeg var dengang, kan jeg aldrig gå tilbage til. Jeg er et helt nyt sted, og det er også dét, som jeg gerne vil give fra mig, siger hun og tilføjer:

– Vi skal finde os selv på ny! Vi skal ikke starte forfra, vi skal starte på ny! Livet er smukt, men når vi går mod vores eget kald eller vores egen indre stemme, så kan det blive rigtigt svært at leve. Vi skal have fundet balancen, have sluppet lammelsen, magtesløsheden, angsten, så vi kan blive den bedste version af os selv, og tilføre livet og samfundet, dét som vi er!