mindreværd

Årsager til mindreværd

Stort set alle mennesker har følelser af mindreværd, hvad enten de er i kontakt med det eller ej. Mindreværd er en tidlig følelsesmæssigt struktur, der dannes allerede, mens vi er små.

Tidligt i vores liv ca ved 2-3 års alderen begynder barnet at få en selvstændig “jeg-oplevelse”, og begynder at blive bevidst om hvad  mor/far kan lide, og hvad de ikke bryder sig om. Barnet bliver typisk rost og påskønnet, når det gør dét som forældrene synes er rigtigt, og skældt ud eller irettesat, når det gør noget af det som forældrene ikke synes er rigtigt. På den måde bliver barnet systematisk sat i form, og lærer hvad der er “rigtigt” og hvad der er “forkert”. Jeg har tænkt på denne fase som “dér hvor vi lærer at lyve”, dvs. det er her at vi begynder at tilpasse vores følelser til omgivelsernes forventning til os.
“Du skal ikke være ked af det”, “Hold nu op med at brokke dig”, er “vejledning og råd” fra vores omgivelser/forældre, som gør at vi begynder at opbygge et uægte jeg, som tilpasser sig til omgivelsernes behov. (Vi lukker ned for vores indre kompas)
Dette sker for stort set alle mennesker. Heri ligger selve mindreværdet. Vi fraspalter vores oprindelige behov til at udtrykke os, med det som omgivelserne ønsker af os, så vi kan føle os rigtige og elsket.

Hvad medfører mindreværd?

Mindreværd og utilstrækkelighedsfølelser skaber et stort behov for anerkendelse i os, et stort behov for at præstere (og derfor en frygt for ikke at kunne præstere) og bevise, at vi er gode nok, en stor frygt og bekymring for, hvad andre tænker om os, en konstant sammenligning med andre (enten mere end eller mindre end, men sjældent i ligeværd), veludviklet “pleaser-gen”, fordi man er afhængig af, at de andre synes, man er en flink, en konstant negativ og vurderende indre dialog med os selv om os selv og vores formåen, der som oftest resulterer i selvbebrejdelse og selvhad.

Mange med mindreværd mærker ensomhed og forladthed og derfor også ulykkelighed og sorg. Man er jo blevet forladt i og med, at man har forladt sig selv, begyndt at lyve (for sig selv), trådt væk fra sine ægte behov, og afskåret sig fra at mærke “jeg er elsket, som den jeg er!”.

Hvordan opleves mindreværd?

Alle disse følelser og følelsesmæssigt tilbøjeligheder udspringer af lavt selvværd og uelskethed. Derfor er det også meget ofte tidlige følelser, følelser vi er blevet præget af og med tidligt i vores opvækst. Fordi følelserne ligger så tidligt, er mange mennesker tildels ubevidste omkring dem. Man har lært at leve med “at sådan er jeg”. Man har lært at overleve gennem at fortrænge, og mange adfærdsmønstre er ubevidste. Vi ved ikke, hvorfor vi gør, som vi gør. Det gør vi bare, og vi har glemt hvorfor. Vi opdager først grundlaget for vores adfærdsmønster (som er tillært), i det øjeblik det begynder at skabe problemer for os, fx hvis vi bliver ramt af stress eller angst eller andre ting, der tvinger os til at kigge i dybden. Eller når vi ønsker at bryde en bestemt adfærd og opdager, hvor svært det er.

Det er netop svært, fordi et adfærdsmønster ofte udvikles på baggrund af en smerte en, som man ønsker at beskytte. Det kan være en følelse af uelskethed og en deraf kommende angst for afvisning. Denne angst skaber et stort behov for anerkendelse, en afhængighed af, at de andre synes, man er dygtig eller succesfuld på forskellig vis.

Så man præsterer, knokler, kæmper for at høste anerkendelse, ros, oplevelsen af succes. Det ulykkelige er, at man aldrig blir mæt. Nedenunder dette gemmer sig nemlig det sultne og ulykkelige barn, der aldrig bliver ægte set og ægte mødt, dvs. mødt på følelserne af afvisthed, uelskethed, forladthed og derfor forbliver ulykkeligt. Dét, der skal til, for at vi kan komme ud af vores mindreværd, er, at vi træder ud af vores adfærdsmønster, vågner op til hvorfor vi handler, som vi gør, og at vi tør mærke ind i dét, der ligger nedenunder og mærke vores sorg. Samt alle de andre ting den oprindelige forladthed har gjort ved os. Herfra kan vi komme ud af vores (negative) adfærdsmønster og derfor også vores mindreværd.

Er der hjælp at hente i forbindelse med mindreværd?

Absolut JA. Mindreværd er som lavt selvværd, en grundtone i rigtig manges liv, du skal ikke nøjes med livet fra den vinkel og med det udgangspunkt, der er så meget mere glæde og frihed at hente i livet når vi ikke slæber den tunge følelse af mindreværd og lavt selvværd med os, når vi kan mærke ægtheden i os og vores autentiske selv. Når vi står i sammenhænge med andre og mærker at vi føler os frie og glade ved at være os selv, om vi føler vi kan tilføre noget til gruppen eller ej, så mærker vi et værd, fordi vi er os selv.

Kontakt mig

Lider du af mindreværd, så kan jeg hjælpe dig!
Når vi arbejder gennem energien i kroppen og psyken, og bruger enten tankefeltterapi eller TAT (Tapas Akupunktur Teknik) kan man helt naturligt og målerettet behandle på alle lidelser, følelser, tanker, symptomer og reaktioner. Virkningen indtræder med det samme. Kun efter få timers behandling oplever mange et drastisk fald i symptomerne.

Ring gerne til mig på 28213031, for at høre nærmere, eller for at booke en tid. Du er også velkommen til at udfylde kontaktformularen, eller skrive direkte på min mail janne@janneringius.dk.