Hjertets tid med Janne Ringius

Transformationsguide og healer

Dit liv er skabt af dine følelser

Vores liv er skabt med følelser, og af følelser.

På samme måde, som der er et ordsprog der hedder:

“Vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger”,

så er der også et ordsprog der burde hedde:

 “Vejen til himlen er brolagt med positive og opløftende følelser”.

Tanker har sin plads, men det er ikke tanken der skaber vores liv, det er FØLELSERNE.

Underbevidstheden er den styrende faktor, og den fylder 95 %.

De kloge, der har forsket i os mennesker længe, de siger at vi er styret 5 % af vores bevidste tanker og 95 % af vores underbevisthed.

Det betyder, at du kan godt have stærke tanker og intentioner om hvad det er du kan og vil, du kan godt sætte dig ned og lægge en plan, hvor du kan se hvilke skridt du skal tage, det kan du nemt.

Hvad der sker derefter, det styrer det underbevidste.

Her er det ret vigtigt at din underbevidsthed og dine 5 %, der har lavet planen arbejder sammen, og det oplever jeg, at de ofte ikke gør.

Programmeringerne blev skabt de første 7 år af vores liv.

For i underbevidstheden ligger alle de programmeringer, vi fik ind med modermælken og de første 7 år af vores liv. Det var her vi eventuelt lærte, at vi ikke måtte fylde for meget, eller at når vi glædede os til noget godt, så blev vi skuffede.

Dét der rent faktisk satte os ind i forklaringer, rationaliseringer og TANKER generelt, dvs. væk fra os selv.

Det satte os væk fra vores følelser af “alt er godt”, “jeg er go’ nok, som jeg er”, “jeg er elsket” og andre af de oprindelige følelser, som vi kom ind i verden med.

Følelsen af måske ikke at have følt sig forstået eller elsket, sætter en selvsabotage i gang.

Naturligvis betyder det ikke, at vi ikke var elsket, men FØLELSEN i os fandt på et tidspunkt en grund til at lukke ned.

Måske var det fordi det føltes for utrygt, for usikkert, forvirrende, uforstående, sorgfuldt eller andet som gav os en grund til at passe på vores følelser og lukke nogle af dem ned.

Det gjorde os til mentale mennesker, med følelser der blev buret inde i skuffelse, frygt og ked af det hed.

“Følelser er vejen, og følelser er i vejen”.

Hvad betyder det så for den enkelte, der bare så godt VED hvor de gerne vil hen, men som har selvsaboterende følelser, og mangel på selvværd?

Det betyder jo, at man sidder fast i sin vision og i sin længsel efter at komme ind i det liv, som man kan se, man virkelig ønsker at leve.

Løsningen er ikke , at klistre opløftende tanker uden på tunge tanker, det tunge vil altid komme igennem.

Gamle sår skal heles, de gamle programmeringer skal opløses, og man skal tilbage og mærke tillid, glæde og ro i at være sig selv, og være glad for at være præcis den, som man er.

Det er her åbningen sker, og man kan begynde at leve, det liv som man virkelig ønsker.

Vores forståelse for os selv og livet er skabt gennem slørene i vores øjne.

Hvem er du og hvordan ser du dit liv i dag?

Det er jo et stort spørgsmål og ikke lige noget du behøver at svare på lige nu.

Men grunden til, at jeg sætter det så firkantet op, er fordi jeg gerne vil invitere dig til, at du i dine øjne har slør, som gør, at du faktisk ser livet, som du gør lige nu.

Disse slør er vævet af følelserne du udviklede op gennem livet, mens du lærte at blive menneske.

Jeg har selv lige haft en oplevelse af at et slør i mine egne øjne blev opløst.

Først på sommeren var jeg i Indien, som er et sted, som jeg er taget til de sidste 16 år, for at få hjælp til at finde mig selv på en ny måde.

Jeg var selv kommet til et sted, hvor jeg måtte konstatere, at jeg havde udviklet en person omkring mit hjerte, som godt nok var blevet meget klog på psykologi og spiritualitet, men som sad fast i både lammelse og mindreværd.

Hvordan kommer man fri fra indviklede mønstre, som man faktisk godt ved ligger der?

Det kan være ret svært, for den kloge rationelle del af personen kan sætte en masse forsvarsmekanismer op, som så gør, at intuitionen og hjertet ikke kan komme igennem, selvom det faktisk er dét, som personen virkelig ønsker.

Så hovedet er længere fremme i viden, end kroppen helt kan følge med i tillid.

Helt enkelt så betyder det, at du ved noget, som du ikke føler dig klar til at handle på.

Gamle oplevelser af afvisning, sorg og afmagt kan ligge i kroppen, så den viden vi kommer frem til, ikke kan rykke os, fordi kroppens hukommelse simpelthen er den stærkeste.

Hvad sker der så, når man har arbejdet med sig selv og et slør begynder at opløse sig?

Så sker der dét, at man kan begynde at se tingene på en ny måde eller fra en anden vinkel.

Det er her jeg gerne vil opfordre dig og alle, til at elske dig selv og finde forståelse for, at der jo er en grund til, at du så dét, som du så i går.

Nu ser du noget andet, så gå med det og vid at fortiden udviklede de øjne du havde i går, i dag er en anden tid og i dag er der nye måder at se livet på.

Tillad dine øjne at slippe det som de så i går, og se at i dag er der helt nye muligheder.

For at gå fremad, skal vi nogen gange se os tilbage.

Hvor kommer du fra?

Det er faktisk et ret relevant spørgsmål.

Mange taler om, at det er ikke så vigtigt hvor vi kommer fra, det der er vigtigt er hvor vi gerne vil hen, og det er jeg fuldstændig enig i.

Men tit har vi sår med i bagagen, vi har følelser af bla. utilstrækkelighed og afvisning med, og det er rigtig svært at træde fremad og skabe lette og lysende ting, når man har tunge ting med i bagagen.

Min oplevelse er, at det skaber modhager af følelser der trækker os tilbage.

Gennem min egen rejse, er jeg selv blevet mere og mere bevidst om hvor vigtig det er at få healet de traumaer, vi har med os i bagagen.

Længslen til at skabe et andet liv, kan godt være en energi der skaber fremdrift.

Men dét som jeg har oplevet, er at det også kan blive en energi der skaber splid inden i, som er en hvirvel vind der skaber kaos, afmagt og lammelse.

“Når nu jeg ved hvor jeg gerne vil hen, jeg kan se målet, og når jeg nu også ved hvilke handlinger jeg skal tage, for at komme derhen, hvorfor holder jeg så mig selv tilbage fra at tage de handlinger som det kræver ????????????”

Jeg måtte stille mig selv rigtig mange spørgsmål og jeg måtte gøre det mange gange, for det var jo ikke rationelt!

Mit intellekt kunne snilt have fundet grunde, der havde med andre mennesker at gøre, og det gjorde den til tider også, men den dybereliggende erfaring og wisdom i mig vidste godt, at det ikke handlede om nogen som helst andre, end mig selv!

JEG var den der skulle gøre det og det var MIG der holdte mig selv tilbage, hvorfor gjorde jeg det, når det nu gav så meget mening, at tage de skridt, der lå lige foran mig?

Det hurtige svar er: FORTIDEN SKAL HEALES!

Vi er et produkt af de oplevelser vi har haft, og hvis vi har sår i hjertet eller andre steder , så skal sårene heales, selvværdet skal heales, angsten skal heales, de selvkritiske tanker skal stoppes.

Hvis du ønsker nye muligheder ind i dit liv, og hvis du oplever at du sidder fast, så skal de gamle oplevelser der ligger og smerter i det ubevidste heles, så du kan finde tilliden i dig til at tage nye veje!

Dyb angst for at blive succesfuld og lykkelig!

Hvordan kan en forandringsproces se ud på celleplan?

Forandringsprocessen har jo en anatomi, og når vi mennesker træder ind i transformationens ocean, dét sted som er ukendt og hvor alt (godt og nyt) kan ske, ja så kan det føles ubehageligt, og nogen gange faretruende.

En klient henvendte sig på et tidspunkt til mig i klinikken:

”Jeg har haft angst længe, angst for at blive succesfuld og glad i mit liv, og NU må jeg simpelthen gøre noget ved det”.

Han var nok i 30’erne og følte sig helt amputeret og handlingslammet i sit eget liv, pga af angsten.

Han var meget bevidst om sin proces, hvor han kom fra, og hvor han stod med sig selv i dag.

Vi gik i gang med neurologisk healing, og stille og roligt begyndte han at kunne udskille de forskellige mønstre i sit eget hoved fra hinanden.

Hans største frygt var hans fars reaktioner, i forbindelse med at få succes i sit liv.

”Mine forældre vil mig det godt, men jeg er bange for hvordan min far vil reagere, hvis jeg træder igennem og bliver mig selv og bliver succesfuld og glad.”

Mange forskellige ting poppede op i hans hukommelse, mens den neurologiske healingsproces foregik.

Han oplevede som barn, hvordan hans far havde reageret i forbindelse med ham og hans brødres måder at udtrykke sig på.

Hans fars lunte havde været meget kort, han tålte ikke høje lyde og drengenes spontane udbrud.

Det gjorde ham vred og han reagerede hurtigt og voldsomt på dem. Det var simpelhen ikke godt, at fylde for meget som barn og som ung.

Det var disse oplevelser fra barndommen og videre op i teenageårene, der systematisk havde sat klienten i et angstfængsel og som gjorde ham handlingslammet i dag. (ps. Hans bror havde reageret anderledes, og var ikke blevet fanget i disse følelser, men var fint fungerende og umiddelbart i balance i sit liv i dag.)

Jo dybere vi kom ind i healingsprocessen, jo mere rolig blev klienten.

”Jeg har virkelig taget mod til mig for at komme i dag” sagde han. 
“Jeg havde frygtet, at denne proces ville åbne mig op og sætte ting løs inde i mig, som jeg ikke ville kunne styre igen, så jeg ville få det meget dårligere”, sagde han lettet.

Gennem den neurologiske healing blev han mere og mere rolig og til sidst sad han med et billede i sit sind der viste ham en situation, hvor han var glad og udadvendt og sad sammen med sin familie. Hans ønske senarie i livet.

Det dejlige billede kulminerede, i en lammende angst.

”Jeg mærker den her lammende angst, som jeg kender så godt, og jeg er så bange for at de ikke vil acceptere mit nye jeg, hvor jeg er glad og succesfuld.”

“Min far vil blive vred og det kan jeg simpelthen ikke udsætte min mor for” sagde han, og jeg så hvordan hans energi ændrede sig og han gik ind i en tilstand, hvor han forberedte sig på kamp.

Når man går ind i kamp, flugt eller freeze tilstanden, så lukker man glæden af, så lukker man ned for sit eget indre flow og hopper op i hovedet, som er en form for en overlevelse. Dette er Stedet man gik hen til da man var barn, og ikke vidste hvordan man skulle rumme sine egne følelser!

Dette skete også for denne klient, han kunne slet ikke se det gode billede længere af at være glad og succesfuld, alt hvad han kunne mærke var angsten for ikke at få lov til at blive glad (hvilket han godt vidste ikke var rationelt).

Hele det tiltrækkende billede han havde omkring dét at være successfuld og glad blegenede og blev mørkt og dødt, han var i gang med at forberede sig på overlevelse, den følelse han kendte allerbedst.

Hvad er det vi er oppe i mod, når vi påbegynder vejen mod frihed?

Forandringsprocessen er på alle måder svær og faretruende, for vi er oppe mod os selv og vores egne tanker.

Ved at bruge det neurologiske healingsredskab TAT, kommer vi hurtigere gennem lagene i os, der fængsler og lammer fremdrift.

De skræk senarier der nogen gange popper op i hovedet og siger ”bøøøøh” de skal heales, så man ikke spænder ben for sig selv og bliver i fængslet.

Man kan jo så sige, “jamen hvad hvis min familie rent faktisk vender mig ryggen, når jeg bliver succesfuld og glad?”, “hvad hvis der ikke er nogen der så kan lide mig mere?”

Jaaa, så er det jo et valg man må tage – men er det helt rationelt?

– Når man mærker tilliden, så mærker man at familien vil én det gode

– når tilliden forsvinder og angsten kommer tilbage siger tanken eventuelt:
”De vil blive sure på mig og vende mig ryggen når jeg ændre mig og bliver glad”, også kan man ende med at stå i stampe.

Hvad skal man lytte på? Hvad er rigtigt og hvad er forkert?

Her vil jeg kort sige:

”HJERTET KENDER VEJEN OG HJERTET ER RIGTIGT!”

Og hvordan kan hjertet tale, når tankerne flyver rundt og skifter form hele tiden:

Nu er de med mig, og nu er de mod mig?”

Gennem den neurologiske healingsprocess, som er fokuseret på punkter i hovedet, oplevede manden til sidst en stærk følelse af ro og balance, og når det sker, ja så er han i kontakt med sig selv.

Den forandring, som før gik gennem faretruende tanker, oplevede han nu som en rolig følelse, som føltes okay.

Da han gik fra klinikken sagde han ”hvor er det vildt, det er som om jeg ikke tænker fra mit hoved lige nu, men fra et andet sted i mig, som føltes anderledes og roligt inden i mig.

”Jeg er normalt så meget i mit hoved og i mine tanker, og lige nu er jeg på en eller anden måde inde i mig selv, på en helt anden måde og det føltes godt. Der er ingen tanker, jeg føler mig faktisk tom.”

Jeg ved jo godt at denne oplevelse, som manden havde, den skal dyrkes, den skal næres og holdes fast i, den hedder ”transformationsprocessen”.

Lige nu står han i sig selv, og mærker hvad der er godt for ham og mærker forandringen og har tillid til den følelse han oplever i det. Han mærker, at han kan navigere i sit liv med denne følelse, og han mærker sine behov med ro og balance.

MEN da han kender sig selv bedst fra at have levet et langt liv fra hovedet og med følelser af utryghed, angst og skyld, vil han med stort sandsynlighed hoppe tilbage til det sted han kender bedst.

Jeg ønsker rigtig meget for ham, at han kommer tilbage og fortsætter denne proces, som han lige startede.

Når vi påbegynder rejsen fra hovedet og ned i hjertet, så skal vi være klar over, at der vil være nogle store sten der skal løftes, og her har vi brug for nogen der kan støtte – og hjælpe os.

Når vi skal konfrontere de ting i os, der helt naturligt vil modsætte sig den forandring, som vi jo i bund og grund ønsker.

Vi har brug for nogen der kender vejen, der kan hjælpe os til at se vejen, og holde fast i den gode følelse.

Så den gode følelse kan vokse og blive den der styrer os fremad, i håb, tillid og glæde til, at vi er os.

Transformationsprocessen kan være op af bakke.

FORANDRING er meget nemmere at snakke om, end rent faktisk at udføre!

For der er noget der hedder TRANSFORMATIONSPROCESSEN, og den tvinger os mennesker til rent faktisk, at bevæge os ud af hovedet og ned i kroppen, og det kan være ubehageligt for de fleste.

For her ligger fortidens ting og sager, frygte, sår, og gamle traumatiske oplevelser, og selvom det er oplevelser der skete engang, så kan det ligge i kroppen, som en uforløst følelse, der sabotere, og lukker ned for at have lyst til at gå videre.

“Jeg vil jo rigtig gerne opnå det her mål”.

Kan det være, at man tænker.

“Jeg ønsker jo virkelig, at tage disse nye skridt i mit liv”.

Enten væk fra en situation, som ikke er holdbar mere, eller hen mod et sted, der bare lyser op med glad og dyb mening.

Du ved hvad du vil og alligevel kan det være, at du oplever, at du sabotere dig selv.

Hvorfor mon?

Fordi fortiden kan fængsle gode intentioner om at tage nye skridt, fordi fortiden ligger i kroppen som et usynligt fængsel, der afholder dig fra at træde nye skridt.

Sår som du har rationaliseret os til at du alligevel ikke kan gøre noget ved, kan ligge og følelsesmæssigt holde dig tilbage, fra at tage nye skridt.

“Jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det”, er den rationelle tanke.

Og det er jo rigtigt nok.

Sket er sket, MEN den energi der ligger i dig der hedder “jeg er såret, jeg er chokeret, jeg er lammet, og jeg er blevet dybt skuffet eller sorgfuld” DEN kan man rent faktisk godt gøre noget ved.

Og når den er opløst og helet, så kan du træde videre og lade fortid være fortid!

Mønstrene der skaber os som menneske.

Hvilke mønstre stod og ventede på dig, da du kom ind i livet?

For det er jo lidt sådan det er.

Vi bliver præget fra starten, med energier fra omgivelserne, fra vores forældre og alle andre, og derudfra begynder vi at forstå livet og hvem vi selv er.

Måske lærte du at være voksen og tage et større ansvar, end hvad et barn har brug for?

Jeg ved at mine forældre blev skilt da jeg var 7 år og det var ikke på den balancerede måde de forlod hinanden.

Jeg har senere fundet ud af, at det var nok tidspunktet hvor jeg begyndte at tage meget mere ansvar for mit liv end hvad jeg i grunden kunne.

Dette gjorde mig til et menneske der først og fremmest tænkte på hvad andre menneskers behov var, før jeg tænkte på mine egne – ja jeg vil gå så langt som at sige “jeg skulle faktisk ret langt op i livet, før jeg fornemmede, at jeg havde andre behov, end dem som jeg ellers før havde tilladt mig selv at mærke”

Hvilke mønstre tog du mon på dig, som kunne hjælpe dine omgivelser, mens du var barn?

Hvad skal vi gøre, når vi begynder at vågne op til, at det faktisk ikke er de fedeste mønstre, forsvarsmekanismer og vaner som vi har udviklet?

I hvert fald ikke de fedeste, når det handler om at være tro mod sig selv og sine egne behov.

Ja så må vi jo lave om på det.

Og hvordan gør man så det?

Der er jo mange måder at gøre det på, og i stedet for at nævne dem alle sammen har jeg bare lyst til at sige:

TAT Healing.

Jeg er nemlig et menneske, der selv på et tidspunkt blev ufattelig klar over hvilke upraktiske mønstre og vaner, jeg havde viklet mig ind i.

Og da jeg blev vækket til det, ja så skulle jeg jo til at gøre noget andet.

Jeg gjorde mig meget klog på problematikkerne, men jeg kunne simpelthen ikke træde ud af mine mønstre og gøre de gode ting for mig selv, som jeg godt vidste, at jeg skulle.

Det er nemlig langt fra nok, at vide hvad der skal til, det er handlingen, der gør forskellen.

I dag er jeg kommet så meget fri af dem, at jeg ved, at mit kald er at hjælpe andre til også at komme fri af de vaner og mønstre som begrænser dem i at leve det liv, som de ønsker..

TAT healing for mig er, som videoen nedenfor:

En blid metode, som en blid bølge der vasker hen over stranden og stille og roligt smelter de mønstre og spor i hjernen der er blevet skabt på et tidspunkt. 

Når mønstrene smelter, så har vi friheden til at kunne skabe noget nyt, der tjener os meget bedre, til at leve det liv, som vi ønsker.

TAT healing er det redskab som jeg ønsker at præsentere og vise for alle der har lyst til at lytte, for det har gjort en forskel for mig og jeg ved at det kan gøre en forskel for de fleste.


TAT healing smelter det som ligger i det menneskelige system af smerter, så vi nemmere kan give slip på mønstre og vaner der ikke tjener os længere.

Længsel og frygt går hånd i hånd i forandringensprocessen.

Længslen efter forandring og samtidig frygten for hvad forandringen kan gøre ved mit liv.

Kender du den følelse?

Det er jo helt irrationelt, ”Jeg ønsker SÅ meget at komme et sted hen med frihed, glæde og succes, og så er der noget i mig der faktisk også frygter det, som eventuelt sabotere det”.

Jeg kender den rigtig godt, og når jeg kigger i bakspejlet, så ser jeg, hvordan jeg spændte ben for mig selv, på min vej hen mod det kald der kom fra mit hjertet, gang på gang……..på gang.

Ofte ser jeg mennesker, der kommer gennem klinikken med problematikker der i bund og grund handler om, at man som barn ikke har fået plads, eller følt sig mødt og forstået.

En følelse af, ikke helt at have fundet ud af hvordan det var ”man” skulle være, for at være rigtig og derfor vedvarende at være gået ind i følelsen ”at føle sig forkert”.

Kender du den følelse, at føle dig forkert?

Det tænker jeg, at vi alle sammen gør, men hvordan vi handler i den, er meget forskelligt.

Det jeg tænker, der er fælles for os alle er, at vi vandre op i hovedet, væk fra de svære følelser, og så lærer vi alle reglerne at kende.

Der er nemlig systemer der løber mellem os mennesker, børn lærer lynhurtigt at afkode straf og gevinst systemet.

”Når jeg gør sådan her, så får jeg noget som føltes godt”

og

”Når jeg gør sådan her, så får jeg skæld ud”.

Det er så de uskrevne regler, som man former sig efter.

Som barn føler man tit, at man ikke rigtigt har noget valg, men når man så får et valg, så kan det være at man vælger helt om.

Man laver måske oprør og går mod strømmen, går mod forældrene, går mod det som man gik med før.

MEN lige meget om man vælger at gå med eller mod strømmen, så foregår det stadigvæk fra hovedet af.

HJERTETS TID, er faktisk et helt andet sted man lever fra, for her går man ikke nødvendig mod eller med andre mennesker, man går ikke nødvendigvis mod eller med systemet som man kommer fra.

I HJERTETS TID træder man IND i sit eget FLOW, og den følelse der føltes god, kærlig og nærende ❤️

Ternet Ninja

WOW ”Ternet Ninja” er en genial film som Anders Matthesen har lavet, jeg var inde og se den med mine drenge i går.
Hatten af for ham og dyb respekt for hans indsigt i livets sammenhænge.
Ingen tvivl om at visdommen flyder gennem ham, hvilket filmen afspejler, på alle måder.

Hvad er det vi mennesker skal igennem, når vi på en eller anden måde pludselig befinder os et sted, hvor livet på et split sekund ændre sig på en drastisk og ubehagelig måde?

Det er ikke noget vi selv har inviteret, vi aner ikke hvordan vi skal rumme det, OG i perioder er vi ligefrem ikke sikre på, at vi kommer til at overleve.

Drengen får den ternede Ninja i fødselsdagsgave, og det er ikke en helt almindelig tøjdukke.

Det er en provokerende og levende lille størrelse, der fra første øjeblik sætter drengen i meget svære situationer, som på alle måde skubber ham ud af sin komfortzone og tvinger ham til at gøre noget andet, end han plejer.

Når hjertet kalder, er det ikke nødvendigvis gennem bløde oplevelser.

Denne lille Ninja minder mig meget om hjertets kald, den der dybere stemme der findes i os alle, og som nogen gange kan finde på at tvinge sig igennem, når vores parader er nede og vi ikke har styrken eller evnen til at holde den tilbage.
Hjertets kald sker ikke nødvendigvis gennem bløde og komfortable oplevelser, pludselig kan livet føles totalt magtesløst og ”out of control” og man finder måske sig selv i et liv, som aldrig nogen sinde kan blive det samme igen, og det føltes på alle måder ubehageligt og identitetstruende, ja måske ligefrem livstruende.

Det gjorde det også for drengen.

At bide tænderne sammen og leve med en uretfærdighed og en trussel i sit liv.

Han blev dagligt mobbet af skolens bully. Det var uretfærdigt, som al mobning er, men han gjorde ikke noget, vidste ikke hvordan han skulle sige fra, følte ikke at det gjorde nogen forskel hvad han gjorde, så han forsøgte at indordne sig under denne behandling.
Han bed tænderne sammen og levede med det, med en trussel i hans liv, hvor han aldrig helt vidste, hvornår han ville blive sparket eller slået igen, hvornår han ville blive krænket og ydmyget igen.

Når mønsteret, helt uplanlagt, bliver brudt.

En dag i skolen, da den ternede ninja er med i skole, så råber Ninjaen efter bullyen, og det gør han med drengens stemme, så nu begynder der at ske noget andet, nu begynder drengens mønstre at blive brudt, for nu begynder hans stemme at komme frem, også selvom det faktisk ikke helt er hans egen stemme, det er Ninjaen der bruger hans stemme, men han er jo bare en dukke, så det er drengen, der må tage ansvar, for dette nye tiltag.

Det første han gør, er at forsøge at lappe på skaden, at sige alt muligt for at komme væk fra denne ubehagelige nye vinkel på det hele, det formår han også næsten, MEN så sørger Ninjaen for at svine bullyen så godt og grundigt til med drengens stemme, at det er ham umuligt at bortforklare og undskylde mere, NU står han for skud, NU kan han bare vente sig, siger bullyen. NU skal de SLÅS og det bliver på lørdag og hele skolen er inviteret med, for at se på.

Intuitionen er altid klogere end vores frygttanker, men tør vi at lytte til den?

Drengen er skrækslagen, ”Har du en plan” siger han til Ninjaen, ”JA” siger Ninjaen. ”Du skal bare stole på mig, kom!”

Vi har alle sammen en stemme i os, noget der er meget klogere end vores frygt tanker, for den kommer ikke fra det rationelle, det er intuitionen.

Ofte så tør vi ikke at lytte til den. Vores rationelle har brug for at se slutresultatet før vi tager det første skridt, og når den ikke kan det, så holder den igen, den tillader ikke handling. Med frygttanker og selvkritik lammer den enhver handling der har brug for at komme frem. Da det ofte er dén der er stærkest, så er det dén der styrer vores liv.

Ninjaen er den stærkeste del i drengens liv, og den har styringen nu, for drengens rationelle har ikke en chance. Hvis den stopper op nu, og siger ”nej tak” til Ninjaens plan, så er der kun ét resultat, og det kunne meget vel være, at han ikke overlever, så han må følge med Ninjaen / intuitionens stemme / hjertets kald.

Når det rationelle ikke har en chance.

Ninjaen har en plan, men det er drengen, der selv må tage handling, han bliver tvunget til at stå op for sig selv, ikke løbe væk, og stille og roligt vokser han i det, og ender med at få overtaget, at komme ud af situation hel og styrket OG ikke skade nogen i processen, ikke bullyen og ikke sig selv.

Nogen gange skal der voldsomme ting til, for at hjertets kald kan – ikke bare blive hørt – men også formå at manifestere sig i et menneskes liv, så det gør en forskel, på et fysisk plan.

Når hjertet kalder, så bliver længslen stærkere.

For det er ikke nok at hjertet kalder, der skal handling til, så der kan komme en manifestation på, og så livet kan blive anderledes, så det kan tage den drejning som hjertet kalder på, for hvis det ”bare” er et kald der ikke bliver mødt i handling, så vil livet tit fortsætte, som det hele tiden har gjort.
Måske er længslen blevet stærkere, for kaldet blev jo hørt, MEN frustrationen vil ligeledes blive stærkere, for der blev jo ikke taget handling på kaldet.

Jeg vil ikke ødelægge det for dig, hvis du selv skal ind og se den, men jeg kan love dig, at der er mange flere guldkort at hente.

Lyset skal frem i den mørke tid

Så er det ved at være jul, og det er stort set mørkt fra kl 16.00 til kl 8.00 den næste morgen, jeg ved ikke hvordan du har det, men jeg kan godt mærke, at jeg savner lyset.

Hvordan hjælper vi os selv i mørket?

Den måde jeg bla. har hjulpet mig selv på, er ved at stille et hjerte op i min have der tænder kl 16.00 og lyser i 6 timer.

Hver gang jeg kigger ud i mørket, så står det dér og minder mig om, at selvom der er mørkt udenfor / udenpå, så er der mulighed for at det indre lys kan lyse op og skabe en god stemning.

For JEG ØNSKER at fokusere på stemningen.

Jeg læste forleden på forsiden af et dameblad:

”Selvom livet ændre sig, så er julen altid den samme”,

Når vi oplever forandring, kan vi så følge med i vores indre liv?

Jeg tænkte, at det jo kommer meget an på om man taler om de ydre traditioner og den form som man kender, eller om man tænker på det indre liv, den indre atmosfære, de følelser som løber rundt i kroppen.

Når livet ændre sig, så er der stor sandsynlighed for, at man skal arbejde hårdt for at finde en balance, og hvad nu hvis balancen ikke findes så nemt, bliver julen så ikke en anden?

Mange har lært at holde masken, selvom de ikke har det godt.

Jeg tænker på, at mange af os har lært at holde masken, også når vi har det svært.

  • Vi føler måske ikke at andre kan forstå os,
  • Vi er måske bange for, at andre føler, at vi er besværlige.

ELLER 

  • Måske føler vi simpelthen, at det er vores pligt at skabe den gode stemning, også selvom vi ikke selv har det godt!

Hvordan har du det mon indeni?

Tankerne kan være vores største slagsbroder /-søster

Jeg ved, at jeg selv var en af de helt store og stærke i at holde masken og forsøge at skabe den gode stemning, det lå både i min natur, også havde jeg øvet det i rigtig mange år.

Jeg havde formet mine tanker til at holde mig fast i denne rolle, og de truede mig, når jeg ønskede at ændre på den.

Den sværeste kamp vi kan have, er dén som vi har med os selv!

En kamp i tankerne.

Hver eneste tanke vi har, sender jo som bekendt, kemi ned gennem kroppen, så kroppen er også med i denne slåskamp.

Det kan skabe kaos, angst, stress, bekymringer, og disse følelser er der mange der kæmper med i dag.

Måske kender du til disse følelser?  Det gør jeg helt bestemt.

Jeg har haft de vildeste kampe i mig selv, jeg har prøvet af afvise en masse sider af mig selv, jeg har kritiseret mig selv vildt og voldsomt, og det gav mig ingen vej ud, det gav mig kun mere smerte.

Vejen hjem behøver ikke at være en slåskamp.

I dag ved jeg, at der er en vej der er meget kortere hjem til sig selv, det behøver ikke at være så smertefuldt og du behøver ikke at holde masken, lukke sider ned i dig selv og du behøver ikke at afvise dig selv i denne proces.

Nu er det snart jul, og jeg ønsker dig en skøn én af slagsen.       

Samtidig rummer det nye år ønsker fra mig om, at du vil elske dig selv lidt mere, og jeg ønsker selv at elske mig selv lidt mere, for på den måde tilfører vi denne verden lidt mere kærlighed.

Lyset i mørket

At føle sig splittet op i mange dele

Når man ikke er i ordentlig kontakt med sig selv, kan man nemt føle sig splittet.

At ikke være ordentlig i kontakt med sig selv, er grobund for både stress og angst.

Når vi ikke er ordentlig i kontakt med vores egne følelser og behov, så er det rigtig svært, at mærke hvad der føltes rigtigt og hvad der føltes forkert.

Vi kan godt blive vejledt af samfundets moral, vores egen fornuft og hvad de andre synes er en genial ide, men hvad der føltes rigtigt for os selv, det er vi ikke i forbindelse med.

Mærker man sig selv eller mærker man de andre?

Når man ikke er ordentlig i kontakt med sig selv, så er der en stor mulighed for at man mærker hvad de andre føler er rigtigt og forkert og ikke hvad man selv føler, også er det det rationelle sind der navigere i at finde vejen. Det er grunden til at det rationelle kan blive knivskarpt og vågent for hvad der foregår omkring os, også indeni menneskerne omkring os.

Gir det mening?

At være sensitiv ……..

At være sensitiv og have en evne til at sætte sig ind i andre menneskers situationer og følelser, det er en super positiv evne at have, for det giver en dybere forståelse og empati med andre mennesker, men når vi ikke har os selv som fundament, så mangler vi vores eget udgangspunkt, dvs. så kan vi fare vild i andre mennesker behov og forventning til os.

Hvordan kommer vi væk fra os selv?

Hvad er grunden til, at vi går væk fra os selv, og lander et andet sted?

Ofte sker det jo i barndommen, der er ingen til at vise os, at vi skal gå indad og ikke udad. Det er jo noget der sker for størstedelen af os alle, fysiologisk er vi skabt til at kopiere det som vi ser, så hvis der ikke er mennesker i vores liv, der helt bevidst skubber os tilbage i os selv og lærer os at navigere efter vores egne følelser, ja så er det jo helt naturligt, at vi går udad.

Vejen hjem er ikke egoistisk!

Vejen hjem til sig selv er den vigtigste rejse at påbegynde og arbejde for, men her kan der ligge en alvorlig krise, for når man altid har haft så travlt med at imødekomme andre menneskers behov, er man så egoistisk når man begynder at tænke på sig selv?

NEJ NEJ OG ATTER NEJ!

Når vi alle har fokus på at bo i vores eget hus, og skabe den gode atmosfære dér, så er vi med til at skabe en generel bedre kemi og atmosfære i denne verden.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén

Call Now Button