Vores liv er skabt med følelser, og af følelser.

På samme måde, som der er et ordsprog der hedder:

“Vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger”,

så er der også et ordsprog der burde hedde:

 “Vejen til himlen er brolagt med positive og opløftende følelser”.

Tanker har sin plads, men det er ikke tanken der skaber vores liv, det er FØLELSERNE.

Underbevidstheden er den styrende faktor, og den fylder 95 %.

De kloge, der har forsket i os mennesker længe, de siger at vi er styret 5 % af vores bevidste tanker og 95 % af vores underbevisthed.

Det betyder, at du kan godt have stærke tanker og intentioner om hvad det er du kan og vil, du kan godt sætte dig ned og lægge en plan, hvor du kan se hvilke skridt du skal tage, det kan du nemt.

Hvad der sker derefter, det styrer det underbevidste.

Her er det ret vigtigt at din underbevidsthed og dine 5 %, der har lavet planen arbejder sammen, og det oplever jeg, at de ofte ikke gør.

Programmeringerne blev skabt de første 7 år af vores liv.

For i underbevidstheden ligger alle de programmeringer, vi fik ind med modermælken og de første 7 år af vores liv. Det var her vi eventuelt lærte, at vi ikke måtte fylde for meget, eller at når vi glædede os til noget godt, så blev vi skuffede.

Dét der rent faktisk satte os ind i forklaringer, rationaliseringer og TANKER generelt, dvs. væk fra os selv.

Det satte os væk fra vores følelser af “alt er godt”, “jeg er go’ nok, som jeg er”, “jeg er elsket” og andre af de oprindelige følelser, som vi kom ind i verden med.

Følelsen af måske ikke at have følt sig forstået eller elsket, sætter en selvsabotage i gang.

Naturligvis betyder det ikke, at vi ikke var elsket, men FØLELSEN i os fandt på et tidspunkt en grund til at lukke ned.

Måske var det fordi det føltes for utrygt, for usikkert, forvirrende, uforstående, sorgfuldt eller andet som gav os en grund til at passe på vores følelser og lukke nogle af dem ned.

Det gjorde os til mentale mennesker, med følelser der blev buret inde i skuffelse, frygt og ked af det hed.

“Følelser er vejen, og følelser er i vejen”.

Hvad betyder det så for den enkelte, der bare så godt VED hvor de gerne vil hen, men som har selvsaboterende følelser, og mangel på selvværd?

Det betyder jo, at man sidder fast i sin vision og i sin længsel efter at komme ind i det liv, som man kan se, man virkelig ønsker at leve.

Løsningen er ikke , at klistre opløftende tanker uden på tunge tanker, det tunge vil altid komme igennem.

Gamle sår skal heles, de gamle programmeringer skal opløses, og man skal tilbage og mærke tillid, glæde og ro i at være sig selv, og være glad for at være præcis den, som man er.

Det er her åbningen sker, og man kan begynde at leve, det liv som man virkelig ønsker.